Kender du følelsen af at der skal ske noget, eller at der skal gøres noget…?
Står du overfor potentielt nye karriereveje og svære udfordringer privat eller på job?
Vil du i gang med en livsændring, men synes du ikke, at der er tid nok til at prioritere, og finder du det svært at skabe balance mellem arbejde- og familieliv? Jeg kan hjælpe dig med at opnå større selvindsigt og motivere dig til at udnytte og fastholde dit fulde potentiale, så du kan lykkes med at skabe positive forandringer der beriger dit liv.
OM MIG:
Mit navn er Tina. Min uddannelse som coach er gennem MindJuice, som er en de mest anerkendte coaching uddannelser i Danmark. Uddannelsen er ligeledes godkendt af The International Coach Federation (ICF), som er det største internationale coachingforbund i verden. De sikrer at uddannelse og certificeringer lever op til de højeste standarder indenfor coaching og har bl.a. beskrevet et etisk regelsæt for coaching her.
Derudover har jeg en mangeårig baggrund som erhvervsleder. På min vej har jeg erfaret, hvor meget det betyder at yde omsorg og støtte til mennesker, der møder livets udfordringer og kæmper med forskellige livskriser mens de er på arbejdsmarkedet og gør deres bedste for at få privatliv og arbejdsliv til at gå op i en højere enhed.
Som privatperson har jeg boet i udlandet sammen med min mand og er virkelig taknemmelig for det fundament det gav os til at starte en familie, som i dag er med voksne børn og en hund.
Jeg er taknemmelig for, at jeg har været så heldig at møde- og opleve så mange forskellige nationaliteter og kulturer. Min rejse har betydet, at jeg har lært rigtig mange personligheder at kende, alle med hver deres håb og drømme for fremtiden.
Det er driver mig er at hjælpe mennesker til det liv som de er glade for.
Min mission er, at du ved mig vil føle dig godt tilpas i et trygt og tillidsfuldt rum, hvor jeg ”møder” dig, lige der hvor du er. Jeg glæder mig meget til at støtte dig i din drøm.

PRAKTISK INFORMATION
Vilkår og priser
Hos mig får du en gratis uforpligtende første samtale af op til 15 min. varighed, hvor vi tager en snak om din historie, behov, og hvilke forventninger du har til mig. For at jeg kan hjælpe og støtte dig bedst muligt, er det altafgørende for vores samarbejde, at det er baseret på god kemi og tillid.
Jeg tilbyder online coaching forløb over Zoom eller FaceTime. En coaching session varer ca. 50 min.
Priser
Afklarende samtale (op til 15 min) er gratis. Enkeltforløb eller pakkepriser efter aftale.
Afbud skal ske senest 24 timer før aftalte tid og senest kl. 12 dagen før. Ved senere afbud opkræves det fulde beløb for sessionen.
Betaling
Foregår via MobilePay eller ved bankoverførsel.
Betaling sker efter endt session eller endt forløb, efter aftale
Tavshedspligt
Alt er 100% fortroligt og følger de etiske regler fra ICF (International Coach Federation)
